landsbyråd top
  Forside   Medlemsblade/flyers   Vedtægter   Bestyrelsen   Lidt historie Lokal nyt Nye arrangementer  
Nye arrangementer 2015:
Klik for gamle arrangementer 2012 - 2013 - 2014 - 2016 - 2017 - 2018 - 2019 - 2020- 2021 - 2022 - 2023
Nu er Slots Bjergby Landsbyråd på Facebook, klik her!

-
Fotos fra en virkelig hyggelig aften med Landsbyrådet og Carl Lawaetz, den 25. november!
-.-
-
Jeanettes mad var utrolig velsmagende - vi guffede i os!
-


-
Kom til fællesspisning og hør Carl Lawaetz
fortælle om Falkensteens historie

Velkommen til efterårets sidste fællesspisning, som vi afholder:

Onsdag den 25. november kl. 18.30
 hvor Jeanette byder på svensk juleskinke og flødekartofler for kun 50 kr. pr kuvert
–  hvis du altså er medlem af Slots Bjergby Landsbyråd! Ellers må du af med 75 kr.
Børn under 14 år går med til halv pris.
Øl og vin, kaffe og kage kan købes til de sædvanlige humane priser.
-

Efter maden fortæller godsejer Carl Lawaetz om godset Falkensteen, som siden 1372
har været en vigtig del af vores egns historie.


Du kan tilmelde dig til fællesspisningen.

PS Hvis du ikke allerede er medlem af Slots Bjergby Landsbyråd,
så burde du måske benytte denne lejlighed til at blive det?
Det koster kun 100 kr
- og så gælder dit medlemskab hele 2016!

Det gælder også for nuværende medlemmer, der ønsker at forny deres medlemskab.
Se alt om kontoen her: 0570 – 927570 - men du kan også betale når du møder op onsdag den 25. november.

-
Julemarked i Levehjemmet!

-

Husk at det gør en forskel, hvis du også kommer!
Søndag den 22. nov. kl. 14.00 – 17.00

Brugskunst og håndværk - Gode julegaveideer - Blomster og dekorationer - Trædrejer - Glaskunst - Nisser
og julepynt
Gløgg, æbleskiver og andet julegodt kan købes.
Bjergbyparkens Loppemarked.

Tag naboen med – og alle er velkommen!
Fri entré og masser af gode gevinster i Det Store Lotteri
Vi ses i
-
Levehjemmet Bjergbyparken
Hashøjvej 7, Slots Bjergby, 4200 Slagelse

 

En vigtig mail fra kommunen:
Fra Sanne Salomonsen
Emne: Borgerundersøgelse på vej

Kære lokalråd, byting, sogneforening, landsbyråd, beboerforening og bylaug.
 Internt i Slagelse Kommune er vi i gang med at evaluere på udviklingskontrakten mellem Byrådet og Direktionen.
Denne udviklingskontrakt indeholder et udviklingstema, som er benævnt ”Borger og samfund”.
Der er særligt fokus på borgerne i landdistrikterne i den forbindelse - og særligt på de 3 områder, som har været involveret i den borgerdrevne innovation, udarbejdelse af lokale udviklingsplaner og afstemning om pengepuljen i ”Borgerne Bestemmer”.
Håbet er jo, at man her kan se en god tilfredshed blandt borgerne med samspillet lokalt og med Slagelse Kommune,
men det er naturligvis også et vigtigt signal i sig selv,
at politikerne gerne vil høre om borgernes oplevelse af de samspil, som har været i fokus for indsatsen.
 
Vi vil derfor gerne bede om jeres hjælp til at sprede en borgerundersøgelse, som består af 10 spørgsmål,
man kan finde via et link…. konkret kunne det ske ved at link’et blev indsat på jeres hjemmesider og/eller
Facebook-sider, så flest mulige borgere fra jeres områder ”falder over dem” i den ret korte periode, som vi har til rådighed for undersøgelsen – nemlig frem til og med den 9. november.
 Vi håber, at I vil være behjælpelige med at indsætte det på jeres sider meget hurtigt, efter jeg har sendt det til jer.
 
I er meget velkomne til at stille uddybende spørgsmål på denne kanal…og også til at henvise til evt. mailadresse,
som I er mere på end den, jeg har anvendt her…
 På forhånd tusind tak for hjælpen og i håb om jeres medspil
 Venlig hilsen

 
Sanne Salomonsen
udviklingskonsulent
 -
Center for Innovation og Karriere
Strategi og HR - Rådhuspladsen 11 - 4200 Slagelse
 Dir. tlf: 58 57 94 69
www.slagelse.dk


Her er spørgeskemaet - det tager kun få minutter -
og vi har kun til den 9. november!!!
Deltag i borgerundersøgelsen af samspillet mellem borgerne i landdistrikter og med Slagelse Kommune.
Det tager max. 5 min. at besvare de 10 spørgsmål.
Markér og klik på linket nedenunder, så kommer du direkte ind på undersøgelsen:


survey.enalyzer.com/?pid=nuq36beg
Tusind tak for din medvirken!
 

Invitation til loppemarked
i Levehjemmet!

-

Vi har sammen med beboerne ryddet op i kælderen og rundt omkring på vores 1. sal.
Det efterlader os med nogle gode ting og sager, møbler, service og andet godt - som vi gerne vil sælge på loppemarked.
Vi holder derfor et lille uformelt loppemarked:


tirsdag den 27. oktober kl. 14.00 - 17.00

- hvor du måske kan gøre et godt køb. Pengene går ubeskåret til aktiviteter for beboerne.
Vi byder på en kop kaffe og et stykke kage!
Med venlig hilsen
Leder Annegrete Visby
-
Levehjemmet Bjergbyparken
Hashøjvej 7

Kom til fællesspisning og mød vores lokale præst!
Velkommen til efterårets første fællesspisning, som vi afholder
onsdag den 28. oktober kl. 18.00
-
i forsamlingshuset!
 hvor Jeanette byder på forloren hare til kun 50 kr. pr kuvert
- hvis du altså er medlem af Slots Bjergby Landsbyråd! Ellers må du af med 75 kr.
Børn under 14 år går med til halv pris.
Øl og vin, kaffe og kage kan købes til de sædvanlige humane priser.
-
 Efter maden vil vores lokale præst, Lars Bernhart Hansen, fortælle om sin hverdag som præst i et landsogn,
og du får mulighed for at stille spørgsmål.

Du kan tilmelde dig til fællesspisningen ved at ringe til
Liselotte Falkenberg,
 senest søndag den 25. oktober.


Husk at melde dig ind eller at forny dit medlemskab af  Slots Bjergby Landsbyråd.
Det koster kun 100 kr. om året pr. husstand – og ved nyindmeldelse nu gælder dit medlemskab for hele 2016!
Du kan indbetale beløbet på konto 0570 – 927570.
Husk at anføre dit navn og adresse!
Hvis du ikke har netbank, kan du også vælge at betale ved vores arrangementer, eller du kan ringe til en fra bestyrelsen. Så henter vi pengene hjemme hos dig!

Invitation til
foredrag med Klara Korsgaard

-
Klara Korsgaard kommer til Slots Bjergby forsamlingshus og holder foredrag
tirsdag den 20. oktober kl. 19.30
 
-
Den 5. juni fejrede vi, at kvinderne fik valgret for 100 år siden.
Før den beslutning lå mange års debat om kvindens rolle i familie og samfund.
-
Debatten blev skudt i gang af Matilde Fibiger, der i 1850 skrev kvindebevægelsens første manifest:
Clara Raphaels breve.
De breve bliver afsæt for aftenens foredrag om, hvad det skrevne ord kan føre til både i den store offentlighed
og i det enkelte menneskes egen erkendelse.
 
Her i vores lokalsamfund er Klara Korsgaard kendt fra sin tid på Gerlev Idrætshøjskole.
Her var hun højskolelærer fra 1974 til 1991, gift med forstanderen og mor til 4 børn.  
Siden har hun været seminarielærer og leder af Nationalt Videncenter for Læsning,
indtil hun sidste år gik på pension.
 
Foredrag: Slots Bjergby forsamlingshus
Arrangeret af Slots Bjergby Landsbyråd og foredragsgruppen



ALLE er velkommen.
Mvh Bestyrelsen i Slots Bjergby Forsamlingshus
 

Fotos fra Præstegårds Stien fra den 26. september:
-

-

-

-.-

Kom ud i naturen og nyd de pragfulde udsigter!


Nu skal stien indvies!
-

Lørdag den 26. september kl. 11.00
indvier vi officielt
Præstegårdsstien
– den nyanlagte vandresti fra Slots Bjergby landsby og ud i landskabet.
Borgmester Stén Knuth klipper snoren over ved stiens begyndelse imellem Slots Bjergbyvej 25 og 27, og der bliver lejlighed til at afprøve stien – fx ved at gå via Skovgårdssvej og ud til Levehjemmet Bjergbyparken, hvor kommunen og lokalrådene byder på en sandwich og lidt flydende.

Der er samtidig optakt til stormødet “Borgerne Bestemmer”, som starter kl. 13.00,
og hvor du kan være med til at bestemme, hvilket af de lokalt udarbejdede projekter der skal sættes i værk og have del i de 100.000 kr., som kommunen har stillet  til rådighed!
www.slagelse.dk/politik/saadan-faar-du-indflydelse/paa-landet/borgerne-bestemmer

1) Etablering af en kommunikations- og informationsplatform. www.slagelse.dk/media/7339184/KommunikationsplatformforslagHashoejNV.pdf
2) Fællesskabsrum for alle:
www.slagelse.dk/media/7339205/FaellesskabsrumforslagHashoejNV.pdf
3) Træ-allé på Hashøjvej:
www.slagelse.dk/media/7339226/Trae-alleforslagHashoejNV.pdf

Alle tre forslag bliver præsenteret på mødet af forslagsstillerne selv,
og forslagene kan også læses på ovenstående links.


-
(NB! Stien er lukket lørdag den 3. oktober pga. jagt!!!)  

Præsentation af LUP’en for Hashøj Nordvest-området
-
LUP’en er vores lokale udviklingsplan, så den har også betydning for DIG!


Lørdag d. 29. august fra kl. 9.30 - til ca. 12.30
i Hashøj IF’s Klubhus, Skælskør Landevej 28

Vel mødt til alle borgere i Lundforlund, Gerlev, Sludstrup og Slots Bjergby!

Program:
 
Kl. 09.30 Velkommen til kaffe og rundstykker
 
Kl. 10.00 Gennemgang af temaerne i LUP’en og status v/projektgruppen
 
Kl. 11.00 Interesserede samles om de temaer, de brænder for,
og aftaler en intern møderække for deres temaarbejde.
 
Kl. 11.45 Grupperne orienterer om deres drøftelser.
 
Kl. 12.15 Afslutning v/ projektgruppen:
Fælles aftaler om tidsplan og møde for næste gensidige orientering.
Kort information om Borgerne Bestemmer-møde d. 19. september.
 
Kl. 12.30 Tak for denne gang.
  
Tovholderne fra projektgruppen holder snor i grupperne mellem de fælles møder og melder tilbage til lokalrådet/projektgruppen.

INVITATION
til Høstfesten fredag d. 18. september!
-
Den starter som sædvanlig med høstgudstjeneste i Slots Bjerby kirke kl. 18.00.
Derefter er der fællesspisning i forsamlingshuset kl. 19.00 – 01.00.
Hvis man ikke ønsker gudstjenesten, møder man blot op i forsamlingshuset kl. 19.00.
-
Menuen er igen i år smørrebrød, som skal bestilles, eller man kan vælge selv at medbringe sin mad.
Pris pr. stk. smørrebrød er 18 kr. og beløbet bliver opkrævet ved indgangen, sammen med entreen.
Entreen er, uanset hvad model man vælger, 75 kr. pr. person.
Drikkevare må ikke medbringes, men skal købes i Forsamlingshuset, til flg. priser:
1 stk. øl 25 kr
1 stk. sodavand 15 kr.
2cl snaps/spiritus/likør 15 kr.
1 hel flaske snaps/spiritus 300 kr.
1 flaske rødvin 80 kr.
1 flaske hvidvin 70 kr.
1 kande kaffe 70 kr.
-
Bestyrelsen har sørget for, at Thomas Kjærgaard kommer og spiller under maden,
-
bagefter spiller han op til dans, men I skal være velkommen til at komme med sjove og festlige indslag selv.
SENEST LØRDAG d. 12. SEPTEMBER.
ALLE er velkommen.
Mvh Bestyrelsen i Slots Bjergby Forsamlingshus
 

Nogle fotos fra grillfesten den 5. juni!
-
.
-
.-
-.
-.

-
.-
Invitation til Grillfesten fredag den 5. juni!

på plænen foran den gamle præstegård

Vi sørger som sædvanlig for grillen og for et telt og borde og stole, men du skal selv medbringe
mad, service og bestik og drikkevarer.

Det koster kun 25 kr. at være med (børn gratis)
– og så er kaffe og lagkage endda med i prisen (husk kop!)

Fra kl. 16. 30 er der kongespil og croquet på plænen for børn og barnlige sjæle,
imens grillen bliver varm!

Vi griller fra kl. 18.00 Vi glæder os til at se jer – og tag naboen med!

Grillfestkomiteen
Slots Bjergby Landsbyråd

PS! Vi stiller teltet op torsdag kl. 18.30 – Du må meget gerne kikke forbi og give en hånd med!

-

Landshare
Hvis du har set programmerne om River Cottage i fjernsynet, så er du nok stødt på begrebet ”Landshare”.
I praksis går det ud på, at folk med for meget jord stiller et areal til rådighed for folk, der har for lidt eller ingen jord,
men stor lyst til at dyrke at areal.
Denne ide er nu også kommet til Slots Bjergby,
hvor Menighedsrådet velvilligt har stillet et areal til rådighed for initiativet.
Det drejer sig om jordstykket øst for den tidligere præstegård – lige der, hvor den kommende græssti begynder.

Hvis man har lyst til et lille ekstra grøntsagsbed eller en blomsterhave, så er muligheden der altså nu.
Man kan kontakte Michael Nilsson på tlf. 3070 2041,
eller man kan skrive på Facebook siden, der hedder Slots Bjergby landshare have.

Invitation til Plantebyttedag
søndag d.10. maj fra kl. 10.00

-
Så blev det forår - og der skal plantes i haven og i drivhuset!

              Ligesom de foregående år afholder vi i maj måned en plantebyttedag
på plænen foran den tidligere præstegård midt i landsbyen.
Men i år forsøger vi med et andet tidspunkt:
         Det bliver søndag den 10. maj fra kl. 10.00 - og det er vejrguderne og deltagerne, der afgør, hvor længe bytteriet skal stå på.
         Vi stiller nogle borde og stole op, og tanken er som altid, at man kan komme forbi med de planter, man har fået sået for mange af, eller de stauder, som man har delt og ikke kan få plads til, og hvad man nu ellers har af haveting,
som man gerne vil af med – hvad enten man nu vil bytte til noget andet eller have en skilling for sine varer.        
         Venner, bekendte og osere er også meget velkomne, og der er masser af plads til legende børn.
Vi sørger for en kop kaffe og lidt uformelt sødt og håber på en god forsommerdag med medlems- og havesnak!
Hvis du har et campingbord og et par stole, må du meget gerne tage det med!

Hvis du vil vide mere, så ring til Ingelise Laursen


SPÆNDENDE NYT!!!!!!
Fra Medlemsblad nr. 19 – April 2015
-

Nu sker der noget på Kirkestien!

         I starten af maj måned begynder anlægget af den nye sti, som gør det muligt at spadsere fra Landsbyen og ud til "det royale kvarter", hvor den kobles til det eksisterende sti- og vejsystem.
         Men ikke nok med det: Takket være stor velvilje fra Falkensten gods bliver denne sti suppleret med en trampesti, som forlænger grusvejen ved Falkenstens vindmøller frem til diget imellem Falkenstens og kirkens jordareal.
        
         Her bliver den forbundet til Kirkestien, så det nu bliver muligt at gå fra landsbyen og hele to ruter rundt i landskabet:
Enten fra landsbyen, hvor stien starter for enden af vejen imellem Slotsbjergbyvej nr. 25 og 27
og så rundt via vindmøllevejen og tilbage til landsbyen ad Slotsbjergbyvej.
Eller ud i det royale kvarter og herfra tilbage til landsbyen via den tidligere ”indre Skælskør Landevej” forbi plejehjemmet. 
         -
Det bliver en græssti på knap to meters bredde, og Slots Bjergby Landsbyråd står for at organisere anlægget af Kirkestien,
mens ejerne af Falkensten har tilbudt at sørge for anlægget af trampestien på deres jord.
         Når det kan lade sig gøre at få givet vores nærmiljø dette væsentlige løft, så skyldes det et samarbejde imellem Slots Bjergby Landsbyråd, Lokalrådet Hashøj NV, Menighedsrådet og – ikke mindst – de involverede lodsejere,
som har vist stor velvilje over for projektet.

MEN: En græssti er en sart ting, og derfor bliver der ikke adgang til arealet før end sidst på sommeren, når græsset har etableret sig. Der vil blive sat skiltning og en afspærrende kæde op, indtil stien er så tilgroet, at den kan tåle trafik.
Desuden er det et krav fra lodsejerne, at der ikke luftes løse hunde på området.

         Vi opfordrer indtrængende til, at disse betingelser respekteres. Hvis de overtrædes, kan det i yderste fald betyde, at lodsejerne trækker tilladelserne til færdsel på deres arealer tilbage og pløjer stierne op!

Indvielse af stien
       Når græsset kan tåle færdsel, vil Landsbyrådet indkalde til en arbejdsdag, hvor man får lejlighed til at yde sit bidrag til opsættelse af et par primitive bænke og andre praktiske ting, der indgår i anlægget.
Og der bliver selvfølgelig en officiel indvielse - men det vender vi tilbage til, når tiden er inde.


-
Onsdag d. 18. marts kl. 18.00:
Ordinær generalforsamling og bagefter GRATIS fællesspisning i Forsamlingshuset!

Onsdag den 18. marts kl. 18.00 afholder Landsbyrådet sin ordinære generalforsamling med fællesspisning bagefter kl. 19.00 -
hvor Jeanette byder som sædvanlig på stegt flæsk - gratis for alle medlemmer!!!
– andre deltagere må af med 75 kr.
Børn under 14 år spiser til halv pris.
Øl og vin, kaffe og kage kan købes til de sædvanlige humane priser.


Tilmeld dig/jer fællesspisningen.


For hvordan du betaler og bliver medlem af Slots Bjergby Landsbyråd, klik her.
Eller betale på stedet når du ankommer.

Kom til fællesspisning
og hør Hans Åge Jensen, posten fra Slagelse,
fortælle historier fra gamle dage!
Den 30.1.2015:

Se ham her - et lille klip fra aftenen: www.youtube.com/watch?v=Z_AYctWZqNI

-
.-

Velkommen til årets første fællesspisning 2015, som vi afholder
onsdag den 28. januar kl. 18.30 i Forsamlingshuset

-
 
hvor Jeanette byder på en lækker gryderet for kun
50 kr. pr kuvert
–  hvis du altså er medlem af Slots Bjergby Landsbyråd! Ellers må du af med 75 kr.
Børn under 14 år spiser til halv pris.
Øl og vin, kaffe og kage kan købes til de sædvanlige humane priser.

Efter maden vil Hans Åge Jensen, som idag bor på Levehjemmet Bjergbyparken og er blevet 88 år gammel, fortælle røverhistorier om det at være post i Slagelse og om at bo i Slots Bjergby fra fødslen.


Tilmeld dig fællesspisningen
senest søndag den 25. januar.
Husk at melde dig ind eller at forny dit medlemskab af  Slots Bjergby Landsbyråd.
Det koster kun 100 kr. for dig og din husstand for hele 2015!

Du kan indbetale beløbet på konto 0570 – 927570.
(Husk at anføre dit navn og adresse!)
Har du ikke netbank, kan du også betale i Forsamlingshuset onsdag den 28. januar kl. 18.30!


For hvordan du betaler og bliver medlem af Slots Bjergby Landsbyråd, klik her.

.-
Hermed indkaldes til Generalforsamling
i Landsbyrådet den 18. marts 2015
kl. 18.00

Forslag skal være formanden i hænde senest 15. februar.
(Afholdes i Slots Bjergby Forsamlingshuset - alle er velkommen - mere herom snarest.)