landsbyråd top
  Forside   Medlemsblade   Vedtægter   Bestyrelsen   Lidt historie Lokal nyt Nye arrangementer  
Velkommen til Slots Bjergby Landsbyråds hjemmeside!

-


Lidt historie der er værd at læse:

Slots Bjergby i Vestsjælland har en spændende historie der kan spores tilbage til jernalderen. Byen ligger usædvanlig højt – ca 70 – 80 m over havet. Slots Bjergby er en unik kombination af smuk gammel landsby med alle de søde store og små gamle huse, gamle gårde byggede af marksten og en flot kirke*, plus en ny bydel, som kun er ca 15 år gammel og stadig under rivende udvikling.
Den nye del ligger også højt med svimlende flotte udsigter ud over marker, havet og Storebælts broen og Fyn mod vest - udsigter som kan ses fra næsten hver en vej og de mange hyggelige gangstier. Der er skabt store græs arealer imellem husene, som giver ro og plads til naturen – og er meget børnevenlig.
Der er flere legepladser og overalt er der frådset med god plads og smuk natur rundt omkring, alt sammen ekstreme vel veligeholdt af både Slagelse kommune og de mange grundejerforeninger.

Slots Bjergby har egen skole, daginstitution, børnepasning, ungdomsboliger, alderdomshjem og alderdoms boliger i smukke, hyggelige omgivelser og selvfølgelig et væld af velbygget og velplejede parcelhuse for hver en smag!
Det hele ligger kun en stenkast fra “moderbyen” Slagelse med en god bus rute til bl. stationen, (med tog direkte til København eller Fyn og Jylland, Vestsjællands centret og alt det som en stor by har at byde på.

Desuden er der planer om endnu flere grønne arealer og parcelhus kvarterer.
Slots Bjergby er klart en by der er værd at holde øje med og en sand fryd at bo i.

De små billeder på forsiden er taget fra både det gamle og de nye kvarterer og viser bl.a. tv tårnet, som stikker op i landskabet og man næsten kan navigere efter det, når man kører rundt omkring. Det er et relativ nyt “kommunikations tårn”. Vigtigt at bemærke fra fortiden er Slots Bjergbys to jættehøje.**

Slots Bjergby Landsbyråd arbejder for at være landsbyens bindeled og repræsentant over for offentlige institutioner og myndigheder i forbindelse med forhold af væsentlig betydning for områdets udvikling.
Slots Bjergby Landsbyråd ønsker at medvirke til at gøre Slots Bjergby og de omkringliggende områder pænere og mere attraktive område og dermed bidrage til at gøre Slots Bjergby til et bedre sted at bo for både voksne og børn.
Og endelig vil Slots Bjergby Landsbyråd bidrage til at udbygge et socialt sammenhold i lokalområdet.

Landsbyrådet holder mange møder og arrangementer, “spise-komsammen aftener”, hyggeaftener, grillfester ol.
Billeder af Slots Bjergbys forsamlingshus hvor det hele foregår ses øverst og allernederst på forsiden og er et vigtig sted at kende!

*Slots Bjergby Kirke er Sjællands højest beliggende kirke. Den ligger ca. 77.5 meter over havet. Kirken er, ligesom kommunens rigtig mange andre kirker, bygget mellem 1050 og 1275.

**Hashøjene består af Galgebakken og Hashøjen, der begge ligger meget højt lige syd for Slagelse ved Slots Bjergby. Begge høje er rundhøje og begge indeholder grave. Galgebakken er lidt lavere ende Hashøjen - ca. 90 meter over havet.
Galgebakken er en rundhøj, der indeholder et antal grave fra yngre jernalder og yngre bronzealder. Galgebakken blev fra ca. 1060 anvendt som rettersted for Slagelse købstad og herredet. Den sidste kvindelige forbryder, der blev hængt i Danmark, blev hængt her i 1787. Hun blev dømt for at hun sammen med sin søn - der blev hængt samtidig - havde slået sin mand ihjel. Den sidste henrettelse på Galgebakken fandt sted i 1847.
Da højen har været benyttet som rettersted er toppen af højen afgravet og planeret, så der er fremkommet et 14 gange 19 meter plateau. Højen blev beskadiget af den tyske værnemagt under anden verdenskrig, men er senere sat i stand.
Der er fundet en del forskellige grave i højen - bl.a. brandgrave og stenkistegrave. Der er også fundet ca. 30 "løse" skeletter af henrettede personer - både af halshuggede og hængte personer. Et par af de afhuggede hoveder er gennemhullet af søm, og det betyder at hovederne har været sat på hjul og stejle. Fundamentet af den mægtige trebenede galge er også fundet på toppen af højen.

Lidt om Slots Bjergby fra Wikipedia, den frie encyklopædi:
Slots Bjergby er en landsby med 670 indbyggere (2009), i Slagelse Kommune - i den tidligere Hashøj Kommune.
Byen blev grundlagt i den sene vikingetid og hed i begyndelsen Bjergby, fordi den lå i de højtliggende områder i denne del af Vestsjælland. Da Antvorskov Kloster blev grundlagt i 1164 af Johannitterordenen, ændrede byen navn til Munke Bjergby. Da Antvorskov blev en del af de kongelige godser ved reformationen i 1536, ændrede byen navn til det nuværende.
Byen er vokset til dobbelt størrelse, siden man i 1990'erne begyndte at bygge en del i byen.